Vi har valgt at se på
stigmatisering og tilpasset idræt og bevægelse (TIB). Vi har fundet det
interessant at lave en aktivitet, der omhandler kørestolsbasketball og udfordre
2 målgrupper med funktionsnedsættelse af forskellige art - det være sig fysisk
funktionsnedsættelse og kognitive udfordringer. Dette vil vi gerne gøre af to
årsager. Vi vil gerne arbejde med at nedbryde fordomme og stigmatisering ved at
sætte to forskellige grupper af funktionsnedsættelser sammen i en aktivitet.
Vi vil gerne forholde os til,
at det samtidig er et led i undervisningen, udviklingen og dannelsen af vores
målgruppe, inden for den lovgivning og udviklingsplan, der ligger både
individuelt og i vores AKT- klasse, som vi tager udgangspunkt i.
Dette ser vi som en spændende
måde at arbejde konkret med en aktivitet men også de problemstillinger, der er
synlige i samfundet, og som skaber begrænsninger for mennesker, som ikke kun
omhandler folk med særlige behov.
Vil vi tage unge med fra en
AKT- klasse, som ikke er kørestolsbrugere og derved lave det til en aktivitet,
hvor det er nyt for alle men samtidigt giver anledning til undervisning om
emnet handicap/menneskesyn for at nedbryde stigmatisering.
Vi ser stigmatisering skaber
mange begrænsninger mennesker imellem men også begrænsninger på individuel
plan.
Grundet denne opgaves
størrelse er det en tænkt opgave ud fra den viden, vi har opnået i vores modul
7.
Erving Goffman (f. 1922) er
en amerikansk sociolog og antropolog og professor ved University of Pennsylvania.
Han er kendt for sin stigma-teori.
Definition af stigmatisering ifølge pædagogisk
psykologisk ordbog:
”Påtryk af en afvigerrolle, således at en
person mod sin vilje kommer til at spille rollen som fx kriminel, psykisk syg,
handicappet el. som socialt afvigende”
Stigmatisering består af en speciel slags
relation mellem en egenskab og en stereotyp klassificering af mennesker. En
stereotyp klassificering kan i daginstitution sammenhæng være pædagogernes
normalitetsforståelse. Når pædagogen blandt andet nævner for en forælder, at ”I
dag har Victor igen lavet ballade”, så er pædagogen med til at stemple barnet,
som en der laver ballade og, ifølge Goffman, vil dette betyde, at barnet
fremover også kommer til at spille samme rolle – i dette tilfælde som en, der
laver ballade.
Vores AKT-unge har en tendens til at
stigmatisere sig selv med begrænsninger i forhold til egne impulser/ interesser
og egen opfattelse af, hvad de kan mestre og opfattelse af andre mennesker –
eksempelvis: ”jeg har ADHD, så det kan jeg ikke.”
Denne stigmatisering ligger som et reelt
problem i samfundsforståelsen af mennesker med forskellige
funktionsnedsættelser.
Menneskesyn i den
pædagogiske praksis. Overordnet arbejder vi efter en humanistisk tilgang. Vores
værdier og udviklingssyn er baseret på vores menneskesyn og kommer til udtryk i
vores forhold til andre og i forhold til os selv (Hammerlin, 2002). I denne opgave tager vi udgangspunkt i det dialektisk
idealistiske menneskesyn, som mener, at miljøet har den største indvirkning på
dannelsen af personligheden. Dog er vi bevidste om, at den genetiske arv også
spiller en væsentlig rolle for udviklingen af de menneskelige egenskaber.
I det dialektisk idealistiske
menneskesyn er relationen mellem barn og pædagog asymmetrisk. Dog bliver barnet
grundlæggende set som stærkt, og pædagogens opgave består i at støtte og
vejlede barnet i det omfang, som barnet viser behov for. Mennesket kan påvirkes
udefra, men det er især menneskets indre, der forandres. Følelser og
modsætninger ligger i mennesket, og udviklingen sker i samspil mellem
omverdenen og mennesket. Problemerne og forandringerne ligger primært i
mennesket og ikke i omgivelserne på trods af et dialektisk forhold. Mennesket
skal lære selv at løse problemerne, og derved skal magtrelationen hos pædagogen
bruges til at gøre brugeren klar til at leve sit eget liv. (Hammerlin, 2002)
Man kan diskutere, hvorvidt man er bundet til et enkelt menneskesyn gennem egne
kropslige og socialt erfarede handlinger eller om ens menneskesyn kan ændre sig
alt efter den målgruppe, man arbejder med. Der har altid hersket debat om
betydningen for, hvordan et menneske udvikler sig til et menneske med en
særegen personlighed. Finder man svaret i arv eller miljø?
Er mennesker født med en
genetisk disposition for en særlig intelligens og/eller temperament, eller er
det mødet med omverdenen, med mennesker, kultur og genstande, at vi skabes som
personligheder? vi ser det som vores fornemmeste opgave at skabe et miljø for
det enkelte barn, baseret på tryghed, tillid, ligeværdighed og gensidig respekt
for på denne måde at skabe et grundlag for sund personlig udvikling. Derudover
er det oplagt at give barnet mulighed for at skabe dets egen identitet og klæde
det på til at lære at mestre eget liv.
Målgruppen for
TIB er personer, der har en funktionsnedsættelse, og som oplever, at de på
grund af den ikke kan deltage i ordinære tilbud som fysisk aktivitet i
samfundet.
Som pædagogisk
metode vil TIB imidlertid også kunne gøre deltagelse lettere for en række
andre målgrupper, der oplever, at de ikke passer ind i eksisterende
idrætstilbud.
Det kan være
motorisk svage børn, personer med overvægt og en lang række af de mennesker,
der pga. manglende fysisk aktivitet i hverdagen er i risiko for at udvikle
livsstils- sygdomme.
Vi kan bruge TIB til at
styrke vores målgruppe, til at forsøge at skabe kendskab til fysisk aktivitet,
der kan styrke selvværd, kognitivt arbejde med underlæggende udviklingspunkter,
styrke, sociale, fysiske og sansende kompetencer inden for nogle teoretiske
faglige forsvarlige didaktiske overvejelser, skabe miljø og læringsrum, der
fremmer motivation, og ligeværd ved at kunne kompensere for forskellige
funktionsnedsættelser under tilpassede belastningsforudsætninger.
