torsdag den 25. juni 2015

Virksomhedsplan

Virksomhedsplan 2015
Bøvlinggård- den pædagogiske del
 
Anslag: 13.746                                                           Jonna Lund Aaen         PS14901
Afleveringsdato: 26/6-15                                          Frank Molbjerg Jæger PS14916

                                                                                    Nicolas Birke Nielsen   PS14920     

Præsentation

Præsentation:
Velkommen til Bøvlinggård skole i Frederikslund kommune. Her har vi en nystartet hyggelig lille skole, i et naturskønt område med plads til alle og højt til himlen.
På Bøvlinggård skole findes et antal børn med det, man i daglig tale kalder AKT (adfærds- kontakt- og trivselsproblemer). Nogle af disse elever kan rummes på almindelige folkeskoler under hensyntagen til deres særlige behov, andre børn har så omfattende AKT-vanskeligheder, at de har behov for at gå i særlige AKT-klasser med færre elever.
I arbejdet med vores AKT klasse, læner vi os op af den norske psykolog Berit Baes tilgang til anerkendelse.[1]
Vi har meget fokus på øjenkontakt, lytning, forståelse og eleven skal føle sig accepteret og bekræftet, ligesom vi anvender åbenhed, nysgerrighed for det eleven fortæller. Vi tillader til enhver tid følelser og tanker fra barnet. Det, at man føler sig lyttet til og forstået, skaber tillid, og dermed baner vi vejen for opbygning af holdbare relationer.
Vi møder barnet i øjenhøjde, vi er nysgerrige, vi lader barnet være ekspert på eget område, og barnet får lov at fortælle egen version af emnet.



[1] Jensen P, Ulleberg I, Mellem ordene, kommunikation i professionel praksis, 2012, side 264-265

Den lovmæssige opgave

Den lovmæssige opgave:
Fra skoleåret 2013 kom mange flere elever til at skulle undervises i de almindelige klasser. Med vedtagelsen af den såkaldte inklusionslov, blev specialbegrebet strammet op, så elever, der modtog mindre end ni specialtimer (12 lektioner) om ugen, ikke længere formelt modtog specialundervisning. Det omhandlede knap 49.000 elever, der med et pennestrøg gik fra at have behov for specialundervisning til at kunne inkluderes i den almindelige skole.[1]
I år 2014 har regeringen og KL har aftalt at arbejde for en omstilling af folkeskolen til øget inklusion, hvilket bakkes op af folkeskoleforligskredsen.
Målene for omstillingen i aftalen mellem regeringen og kommunerne er, at:
    andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er at andelen af elever i almindelig undervisning øges fra 94,4 procent til 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015.
    andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod 2018.
    elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion.
Derudover er der enighed om at have fokus på udviklingen i forhold til kompetencer, styringsmodeller der fremmer inklusion og opbakning til inklusion.
Af aftalen mellem regeringen og KL fremgår det endvidere, at frigjorte ressourcer på området blandt andet kan anvendes til at støtte inklusionstiltag samt styrke den almindelige undervisning i folkeskolen.[2]

Vores overordnede mål er at vi skal arbejde hen i mod at eleverne kan inkluderes i den almene folkeskole.
Derfor arbejder vi også under folkeskolelovens paragraf § 1 og 21 i samarbejde med lærerne i et tværfagligt samarbejde.

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati[3]
§ 21. Kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 20, stk. 3, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. stk. 1. Regionsrådets afgørelse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen, jf. § 12, stk. 2.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren m.v. i forbindelse med kommunalbestyrelsens henvisning af elever til regionsrådets foranstaltning eller til de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud.[4]



[1] https://www.folkeskolen.dk/511352/inklusionsloven-vedtaget-specialbegrebet-aendres-radikalt
[2] http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Inklusion-og-specialundervisning/Inklusion/Omstilling-til-oeget-inklusion
[3] https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163970
[4] https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163970

Inklusion

Inklusion:
Bent Madsen fortæller os, at inklusion i bund og grund handler om at undgå eksklusion af barnet fra fællesskabet, fordi deltagelse og dermed inklusion betyder noget for børns udvikling og forøgelse af børns muligheder for at være aktive deltagere.[1]
Det vil sige at barnet lære sig selv at kende, når det er sammen med andre børn.
Derfor arbejder vi hele tiden på at børnene får fælles oplevelser og successer, da det danner grundlaget for at børn udvikler sig individuelt.
Hvis et barn er på vej til at blive ekskluderet, skal vi være opmærksomme på, at det er konteksten, eksempelvis klassens regler, kulturen eller pædagogikken, der må ændres. Vi tilrettelægger derfor altid pædagogikken ud fra det enkelte barn.[2]



[1] Madsen, Bent, Om Inklusion, 2012, https://vimeo.com/27598952
[2] Task Force, Fremtidens dagtilbud, 2012, side 11