Trivsel:
Fysiske rammer
Vi har på
vores skole lavet planlægning for, hvordan vi inkluderer vores AKT børn og
samtidig sætter rammer, der understøtter forudsætninger for at fremme trivsel,
læring og social træning passende til deres særlige behov.
Vi er i
besiddelse af tre lokaler samt et fælles areal, der er indrettet et regulært
klasselokale, der er et sofarum og et kreativt rum, derudover benytter vi også resten
af skolens faciliteter.
Vi har
egen køkkenhave og let tilgængelig skovområde med en lille hytte, bålsted,
ligeledes er der adgang til skolens øvrige fælles udendørsarealer.
Plantegning:
Fysisk
inklusion:
Vi har
placeret AKT afdelingen i en klynge med de almindelige klasser, således vi øger
kendskabet til hinanden, og der kan dannes relationer.
Psykiske rammer:
Trivsel:
Med fokus på et anerkendende og ressource fokuseret læringsmiljø og en tro på
at trivsel er en forudsætning for udvikling og læring, arbejder vi konkret med
tiltag, der fremmer fællesskab, medbestemmelse og medansvar.
Der er et
fælles regelsæt på skolen og nogle ydre styret rammer, samt nogle værdigrundlag,
der er den røde tråd i arbejdet med at fremme trivsel.
Der er
faste rutiner løbende gennem dagen:
•
Morgensamling
hvor dagen planlægges visuelt på klassen.
•
Fri
fortælle og taletid til alle.
Fælles
tidlig indsats:
Med dialogisk
kommunikation laver vi klasseregler i samarbejde med eleverne og konkrete tiltag
for at fremme trivsel.
Figur
3[1]
Fælles forbyggede indsats:
Individuel
tidlig indsats for eleven: I den pædagogisk praksis tager vi udgangspunkt i
Yvgotsky´s zone for nærmest udvikling.[1]
NUZO er der hvor vi møder eleven, der hvor eleven er nu, men kan også brugs i
fælles forum, da vi finder det nyttigt når vi laver inkluderende
læringsmiljøer. Vi benytter teorien inden for den anerkendende ressource
fokuserede tænkning, samt empiri fra andre tværfaglige indstandser og ud fra
elevens særlige behov for støtte, tilrettelægges den enkelte lærings- og
udviklingsplan.
Vi
anvender de analyser og didaktiske modeller, der er mest relevante i forhold
til individuelle tiltag, og måler udviklingen og læringsudbyttet ud fra dette.
Individuel
forbyggende indsats:
Forbyggende
indsats handler om, at reagere på forskellige konkrete problemstillinger,
observationer, bekymringer, stilstand i udvikling- læring, motivation, trivsel.
Det kan
være i det daglige pædagogiske arbejde og indsats områder. Didaktiske
overvejelser, planlægning og justeringer efter behov.
I kassen
ovenfor er mere alvorlige processer- tiltag, ved alvorlige bekymringer, hvor
vores magtbeføjelser i spil og bruges kan også som konkret handleredskab i akut
situationer.
Når vi
taler om risikofaktorer og beskyttende faktorer går vi ud fra På tværs
håndbogen.[1]
[1]
Schaffer, Børnepsykologi, år, side
252-258
[1]
Rettigheder tilknyttet figur 4 tilhører Bøvlinggård
[1]
Rettigheder tilknyttet figur 3 tilhører Bøvlinggård







Ingen kommentarer:
Send en kommentar