torsdag den 25. juni 2015

Præsentation

Præsentation:
Velkommen til Bøvlinggård skole i Frederikslund kommune. Her har vi en nystartet hyggelig lille skole, i et naturskønt område med plads til alle og højt til himlen.
På Bøvlinggård skole findes et antal børn med det, man i daglig tale kalder AKT (adfærds- kontakt- og trivselsproblemer). Nogle af disse elever kan rummes på almindelige folkeskoler under hensyntagen til deres særlige behov, andre børn har så omfattende AKT-vanskeligheder, at de har behov for at gå i særlige AKT-klasser med færre elever.
I arbejdet med vores AKT klasse, læner vi os op af den norske psykolog Berit Baes tilgang til anerkendelse.[1]
Vi har meget fokus på øjenkontakt, lytning, forståelse og eleven skal føle sig accepteret og bekræftet, ligesom vi anvender åbenhed, nysgerrighed for det eleven fortæller. Vi tillader til enhver tid følelser og tanker fra barnet. Det, at man føler sig lyttet til og forstået, skaber tillid, og dermed baner vi vejen for opbygning af holdbare relationer.
Vi møder barnet i øjenhøjde, vi er nysgerrige, vi lader barnet være ekspert på eget område, og barnet får lov at fortælle egen version af emnet.



[1] Jensen P, Ulleberg I, Mellem ordene, kommunikation i professionel praksis, 2012, side 264-265

Ingen kommentarer:

Send en kommentar