Den lovmæssige opgave

Den lovmæssige opgave:

Fra skoleåret 2013 kom mange flere elever til at skulle undervises i de almindelige klasser. Med vedtagelsen af den såkaldte inklusionslov, blev specialbegrebet strammet op, så elever, der modtog mindre end ni specialtimer (12 lektioner) om ugen, ikke længere formelt modtog specialundervisning. Det omhandlede knap 49.000 elever, der med et pennestrøg gik fra at have behov for specialundervisning til at kunne inkluderes i den almindelige skole.[1]

I år 2014 har regeringen og KL har aftalt at arbejde for en omstilling af folkeskolen til øget inklusion, hvilket bakkes op af folkeskoleforligskredsen.

Målene for omstillingen i aftalen mellem regeringen og kommunerne er, at:

•    andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er at andelen af elever i almindelig undervisning øges fra 94,4 procent til 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015.

•    andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod 2018.

•    elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion.

Derudover er der enighed om at have fokus på udviklingen i forhold til kompetencer, styringsmodeller der fremmer inklusion og opbakning til inklusion.

Af aftalen mellem regeringen og KL fremgår det endvidere, at frigjorte ressourcer på området blandt andet kan anvendes til at støtte inklusionstiltag samt styrke den almindelige undervisning i folkeskolen.[2]

Vores overordnede mål er at vi skal arbejde hen i mod at eleverne kan inkluderes i den almene folkeskole.

Derfor arbejder vi også under folkeskolelovens paragraf § 1 og 21 i samarbejde med lærerne i et tværfagligt samarbejde.

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati[3]

§ 21. Kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 20, stk. 3, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. stk. 1. Regionsrådets afgørelse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren m.v. i forbindelse med kommunalbestyrelsens henvisning af elever til regionsrådets foranstaltning eller til de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud.[4]

---

[1] https://www.folkeskolen.dk/511352/inklusionsloven-vedtaget-specialbegrebet-aendres-radikalt

[2] http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Inklusion-og-specialundervisning/Inklusion/Omstilling-til-oeget-inklusion

[3] https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163970

[4] https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163970